THE BEAUTIFUL CULTURAL CAPITAL

ALL DRESSED UP IN WON HUNDRED

img_3214

gilbert-jacket-dust-grey-ss1712923-copyjagger-pants-dust-blue-ss17-13237-copy

SHOP ALL WON HUNDRED ITEMS HERE:

Gilbert Jacket, Dust Grey (her) // Alex T-Shirt, White (her) // Jagger Pants, Dust Blue (her) // Harrison Strap boots, Black (her)

Jeg var i sidste uge forbi Won Hundred, Aarhus for at se hvad der var landet. Jeg har i mange sæsoner været rigtig stor fan af deres kollektioner. For mig er Won Hundred lig med ren og enkelt stil, men stadig med et tvist der gør, at tøjet får noget kant. Samtidig er kvaliteten bestemt heller ikke til at tage fejl af, og mange af brandets items har en rigtig god pasform og så er de vigtigst af alt, behagelige af have på.

I deres SS17 kollektion er det farverne der for mig, giver kollektionen noget ekstra. Jeg er helt vild med deres ‘Gilbert’ læderjakke som i stedet for den klassiske sorte, har fået en støvet grå og som jeg jo nok ender med at købe med hjem. Særligt fordi jeg ejer 7 sorte læderjakker, og det kunne måske være tiden til, at man fik en jakke der kunne give garderoben et andet udtryk 😛

Udover jakken var jeg helt solgt på deres ‘Jagger pants’, som også fik lov til at sige hej til mit dankort med det samme – Jeg blev hurtigt grebet af farven, som jeg tænker kan styles som på billedet, men når vi når hen til foråret og hvor det bliver varmt nok til at man kan have ankelsokker på igen, så skal de uden tvivl styles med et par hvide sneakers, og skjorte med noget print – Det tror jeg kunne se rigtig cool ud. Til de endnu varmere dage skal min sandal fra deres SS16 kollektion helt sikkert tages i brug igen sammen med bukserne. Jeg er generelt kæmpe fan af Won Hundreds dress pants, og ejer nu med dette, fire par. Fuldstændig fantastiske at have på, og med en enormt god pasform. Jeg køber for tiden dress pants i et mere casual udtryk. Dvs. at jeg gerne køber dem lidt større i størrelsen så de får et mere oversize look som jo er meget populært for tiden. Her formår Won Hundred at trylle, i det at taljen stadig har et rigtig godt fit, så man ikke føler at bukserne falder ned om anklerne på en. Hører tit folk sige; “det må da være let at finde tøj når man er slank som dig”, men ofte så synes jeg, at jeg kæmper med at få det helt rette fit; det har jeg fundet her.

T-shirten er jo en klassisk hvid t-shirt, men enormt behagelig at have på. Særligt pasformen er god til min kropsfigur, der er til den slankere side. Omkring overarmene sidder t-shirten virkelig godt.

Støvlerne læner sig uden tvivl op af den meget berømte Saint Laurent støvle, og den er da også cool. Bortset fra, at de koster knap 7000 kr. Samtidig må jeg også indrømme, at Saint Laurent støvlen efter min smag, bliver en smule for spids, og hælen for høj. Jeg har prøvet dem i London, og jeg kunne ikke helt forene mig med dem. Jeg er nok bare ikke rockstar nok, for typer som Lenny Kravitz & Harry Styles rocker dem uden tvivl 😉 Personligt er jeg mere til Won Hundreds støvle og de er et rigtig godt alternativ til fyren der gerne vil være rock’n’roll, men samtidig også gerne vil have råd til elguitaren 😉 Støvlen er desuden komfortabel i det øjeblik man får dem på, hvilket jo altid vil være et plus så man ikke skal være vabel smadret dagen efter.

Udover, at I kan købe alle items online, så synes jeg da at I skal smutte ned forbi butikken i Aarhus. Det er virkelig nogle søde mennesker, og man får altid en rigtig god service; det er noget jeg vægter meget meget højt. Jeg er absolut ikke bleg for at pege de butikker ud, som har en dårlig service, og ligeledes gør jeg også meget ud af at påpege, når butikkerne har en god en af slagsen.

Won Hundred, Aarhus fortjener så absolut at få rosende ord med på vejen med medarbejdere der er dejlige og smilende mennesker. Stigende online retail er jo ganske fint, men det kan efter min mening aldrig erstatte det, at komme i en butik med rigtige mennesker, såfremt disse er i orden.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

THE BEAUTIFUL CULTURAL CAPITAL