• Kristian Brandt
  • FORREST and BOB
  • Virg The Bird
  • Preppy Beast
  • Danskmode
  • Portrait De L\'homme
  • ···
DOBBELT LAG I BIDENDE KULDE OG FØRSTE INDLÆG

DOBBELT LAG I BIDENDE KULDE OG FØRSTE INDLÆG

img_1364-2

img_1393-3

img_1360-2

Won Hundred frakke (lignende) – RVLT/Revolution læderjakke (lignende) – Legends sweatshirt (gave) – Legends bukser – Common Project sneakers.

Først og fremmest vil jeg gerne have lov til at byde velkommen til min nyerhvervede blog! Det har længe været undervejs, og jeg er af mange omgange blevet spurgt til, hvorfor jeg ikke har haft sådan en. Jeg tror det der har afskrækket mig mest, var tiden man skulle ligge i det, og da Instagram stormede ind på markedet virkede det som en mere navigabel løsning for mig – Tag et (outfit) billede, på med et smart filter, tryk opload og så var det ligesom klaret. (Bevares, lidt hashtags har der naturligvis også skulle til 😉 ) Det har fungeret rigtig fint for mig. Men i takt med, at min Instagram profil har vokset sig større, har muligheden for at kunne gøre mere ud af sine billeder, manglet. Her tænker jeg særligt på, at få detaljer og nuancer i tøjet med på billederne, og med mulighed for at linke direkte til det tøj man har på, eller evt. linke til noget som minder om. For mig er en blog også et forum hvor hvor man gider læse en lidt mere i dybde gående beskrivelse af outfits, oplevelser eller erfaringer. Sådan har jeg det i hvert fald selv. Så jeg håber, at denne platform, kan være med til at inspirere yderligere til den moderne mands garderobe og at I læsere vil tage godt i mod bloggen.

Og en blog starter jo ikke sig selv, så jeg var forbi Culture Works kontor i Sverigesgade hvor jeg mødtes med Lasse som må siges at være noget af en erfaren herre indenfor blogverdenen. Sammen med hans mangeårig kæreste Sidsel, har de siden 2009, drevet bloggen sidseloglasse.com som omfavner alt fra mode, rejser, mad, til personlige tanker og generelle oplevelser i livet. Jeg har uden tvivl været i rigtig gode hænder ift. at få råd af kvalitet, hjælp til opsætning af min blog, og haft en sparringspartner der har kunne svare på alle de spørgsmål man nu en gang har, når man skal starte noget nyt op. Bloggen er nu endelig oppe, og jeg glæder mig til at se, hvad det her samarbejde med Bloggersdelight kan føre med sig.

Som de fleste nok har kunne mærke på egen krop, så har det været fuldstændig absurd koldt de sidste par dage, og jeg måtte derfor ty til dobbelt lag af jakker da jeg skulle ud af døren for at mødes med Lasse. Personligt er jeg faktisk ikke den store fan af lag på lag. Ikke at det ikke ser godt ud, for det gør det, men på en eller anden måde fungerer det bare ikke for mig. Det følte jeg så lige at det gjorde i går 😛 Måske det også hang lidt sammen med, at mine nye Legends bukser og sweatshirt i kombination med mine nye Common Projects sneakers bare passede til læderjakken som jeg smed ind under min camel coat. Farvetonerne fungerede godt for mig, og vigtigst af alt, så var det behageligt – Man forventer lidt, at to jakker bliver lige stramt nok. Nå ja, og så var kombinationen af de to jakker også rigeligt til at holde varmen, som jo trods alt var hovedformålet i dette outfit.

Jeg vil slutte mit første indlæg af med en fantastisk lille bonus info:

Efter at vi havde fået styr på bloggen, tog Lasse og jeg lige en omgang bordtennis sammen med et par andre gutter. Lasse fik smæk ikke en, men hele tre gange i træk af undertegnet, inden han måtte give op. De tre sejre var i sær rigtig sprøde, efter at han med latter inden kampstart, ikke troede jeg kunne gøre meget væsen af sig – Og derfor bliver den her weekend ikke bare god, men ubeskrivelig god 😉

Indlægget indeholder affiliate links

   

1 comment

  • Gustavo Woltmann

    Tillykke med den nye blog. Den ser rigtig godt ud og skal nok blive en stor success!

    Venlig hilsen

    Gustavo Woltmann

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DOBBELT LAG I BIDENDE KULDE OG FØRSTE INDLÆG